Det blev en slem måned vi skulle igennem. Vores kære Sille begyndte at vælge maden fra, og tilsidst var der intet tilbage hun ville spise. Det viste sig, at hun havde et sår i mavesækken, sandsynligvis kræft, så det har gjort ondt, ligemeget hvad hun prøvede, så den 4. marts sendte vi hende op i hundehimlen.
Hun blev knap 10 år.
Strikkeriet er gået lidt i stå.
Det var bedre at have tankerne nede i en bog eller andet, så man ikke hele tiden tænkte på hende i dagene lige efter.
Men vi prøver at finde hendes efterfølger. Det skal også være en Norsk Buhund. Har man først levet sammen med en Buhund, kan man ikke forestille sig noget anden.
