Møbius

Ja så er møbius færdig. Den har siddet på rundpinden de sidste par år. Der er kun blevet strikket på den, når jeg ikke havde andet i gang. Garnet er ukendt, det var et tilbud engang, og jeg faldt for farverne, mon ikke der er noget silke i, og det er meget tyndt. Jeg strikkede på pinde 4, og jeg har slået op på "den smarte måde".
For at få siderne ens har jeg skiftet mellem ret og vrangpinde og lidt huller, men til sidst fandt jeg ud af at vende, så jeg kunne strikke ret hele tiden, det er lettere, hvis man skal læse eller se fjernsyn samtidig.
Men jeg sad og fik lyst til at strikke et sjal med kniplingsmønster af garnet. Måske efter inspiration af Fiori di Sole? Jeg har stadig 35 g, og møbius vejer 55 g, så måske piller jeg det op igen en dag.

Strik

2 år og 12 dage. Ja det er længe siden. Og hvad er formålet så med en blog? Efter flere overvejelser kommer jeg igen fordi...

Der er stadig gang i strikkeriet, og hvis det skal vises frem og kommenteres af mig og måske andre, må det være måden. Og hos webstrikkerne er det let at henvise til en blog.

Som I ser, har jeg strikket Camomille. Jeg har brugt Liselottes (Slagt en hellig ko) oplæg og brugt højlandsuld fra Garnudsalg i 2 blå farver, mørk og lys demin. Det var lidt råt at strikke, og jeg synes, jeg kunne fornemme spindeolien, men efter vask og udspænding, blev det blødt og dejligt. Det målte 52 cm før sidste bort, men efter udspænding blev det lidt større! Det bliver dejligt om aftenen på vores campingtur til sommer.

Og strikkeriet? Jo der er gang i det.

Hvad er så dette???

Ja, det er mange masker på en snoet lang rundpind. Det er såmænd en møbius. Jeg ved ikke hvornår jeg stopper.

Men der er også gang i Lady'en. Nu mangler der kun det ene ærme, og der er kun lige garn nok.

Tiden er en sjov størelse. Den går langsomt og hurtigt, og dog er det den samme tid.

Vi venter på en lille ny buhund. Nu håber vi, at hun ligger godt og vokser i buhundebugen på Ruth i Gnipagrottans hundekennel i Halmstad i Sverige, men man kan jo kun håbe. I så fald kan vi hente hende omkring 1. september. Der er længe til! Og det føles lang tid at være uden hund. Vi savner Sille daglig. Hun er der ikke om morgenen, når vi kommer hjem og når vi er i campingvognen. Hun står ikke og følger levende med i, hvad der sker på køkkenbordet, om der skulle falde noget ned.

Og samtidig går tiden hurtigt, når man oplever mange ting.

Vores store fest, 60+60+12½. Den blev rigtig dejlig. Den kan vi leve på i mange år. En fest med mange indslag. Selvfølgelig dem vi selv kom med. Længe leve traditionerne! Men dertil alle de ukendte. Sange, taler og musiske indslag. Det var bare så pragtfuldt. Og da Sussi og Leo, eller var det Per og Lis "Ikke kunne komme" måtte vi jo selv spille til dans. Det var sjovt! Vist nok også for vores gæster. Hvor tit oplever man, at værtsparret selv spille op.

Det blev en slem måned vi skulle igennem. Vores kære Sille begyndte at vælge maden fra, og tilsidst var der intet tilbage hun ville spise. Det viste sig, at hun havde et sår i mavesækken, sandsynligvis kræft, så det har gjort ondt, ligemeget hvad hun prøvede, så den 4. marts sendte vi hende op i hundehimlen.

Hun blev knap 10 år.

Strikkeriet er gået lidt i stå.

Det var bedre at have tankerne nede i en bog eller andet, så man ikke hele tiden tænkte på hende i dagene lige efter.

Men vi prøver at finde hendes efterfølger. Det skal også være en Norsk Buhund. Har man først levet sammen med en Buhund, kan man ikke forestille sig noget anden.

Strikkeprojekter

Lige nu?

Som næsten altid - et par strømper til et familiemedlem.
Og så skal jeg i gang med skyggestrik.

Første forsøg:

og næste projekt:

En strikkeprøve til en top eller lille vest fra "Skyggestrik", men garnet passer ikke til opskriften, så nu må vi se.

Og som mange andre strikker også jeg en FLS, - i Top Print - . På pinde 4 passer strikkefastheden med opskriften. Farven er lidt mere lilla/rødlig end billedet viser.

Lilla, blå og stærk pink er lige mig.

Jeg er næstem lige blevet færdig med superKarlas Ønskekappe.
Jeg tror jeg vil prøve at valke den lidt. Den må gerne blive lidt mindre og mindre sart.

Dette fine sjal fil min niece øje på, så det flyttede til København.

Jules i strikket poncho og hue

Dåbsbarnet i sin fine poncho med tilhørende hue

Håndarbejde har altid været min interesse. I mange år har jeg syet en del, men de sidste par år er det strikkepindene, der har været mest gang i.

Jeg fandt og blev medlem af webstrikkerne sidste år, og så blev det lidt spændende også at lave en blog, hvor jeg vil fortælle og vise lidt af mit strik, fortælle om min hund samt vise lidt billeder fra vores campingliv.

Samtidig kan jeg også gøre lidt reklame for vores fælles interesse: musikken og ikke mindst vores DUO: Lisbeth og Kurt. Så I er meget velkomne til at kigge ind på vores hjemmeside www.lisbethogkurt.dk

Strik til de små kan sætte gang i meget.

Denne lille gut skulle have en dåbsgave, og det fik han. Siden er det gået slag i slag med strikkepindene.