lisbeth-helth

Tiden er en sjov størelse. Den går langsomt og hurtigt, og dog er det den samme tid.

Vi venter på en lille ny buhund. Nu håber vi, at hun ligger godt og vokser i buhundebugen på Ruth i Gnipagrottans hundekennel i Halmstad i Sverige, men man kan jo kun håbe. I så fald kan vi hente hende omkring 1. september. Der er længe til! Og det føles lang tid at være uden hund. Vi savner Sille daglig. Hun er der ikke om morgenen, når vi kommer hjem og når vi er i campingvognen. Hun står ikke og følger levende med i, hvad der sker på køkkenbordet, om der skulle falde noget ned.

Og samtidig går tiden hurtigt, når man oplever mange ting.

Vores store fest, 60+60+12½. Den blev rigtig dejlig. Den kan vi leve på i mange år. En fest med mange indslag. Selvfølgelig dem vi selv kom med. Længe leve traditionerne! Men dertil alle de ukendte. Sange, taler og musiske indslag. Det var bare så pragtfuldt. Og da Sussi og Leo, eller var det Per og Lis "Ikke kunne komme" måtte vi jo selv spille til dans. Det var sjovt! Vist nok også for vores gæster. Hvor tit oplever man, at værtsparret selv spille op.