torsdag den 12. marts 2009


Det blev en slem måned vi skulle igennem. Vores kære Sille begyndte at vælge maden fra, og tilsidst var der intet tilbage hun ville spise. Det viste sig, at hun havde et sår i mavesækken, sandsynligvis kræft, så det har gjort ondt, ligemeget hvad hun prøvede, så den 4. marts sendte vi hende op i hundehimlen.

Hun blev knap 10 år.

Strikkeriet er gået lidt i stå.

Det var bedre at have tankerne nede i en bog eller andet, så man ikke hele tiden tænkte på hende i dagene lige efter.

Men vi prøver at finde hendes efterfølger. Det skal også være en Norsk Buhund. Har man først levet sammen med en Buhund, kan man ikke forestille sig noget anden.

3 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Åh hvor gør det mig ondt for jeres hund. Jeg synes til gengæld I har gjort det rigtige og taget ansvaret for at få den aflivet før den blev alt for dårlig. Jeg synes absolut ikke om, når hunde bliver opereret og opereret i uendelighed uden nogensinde at blive raske uden ejeren tager ansvaret for at få gjort en ende på det. Dyr skal have gode liv- ellers skal de ikke være her. Vi har selv to hunde og den ældste er lige fyldt 11 så vi ved godt at vores tid også nærmer sig. Selvom det er trist, så var det helt sikkert det rigtige.

Bente T sagde ...

Det gør mig ondt at I måtte af med Jeres dejlige hund, men jeg synes at det var det rigtige I gjorde.
Håber snart at I finder en ny hund, den kan ikke erstatte den anden, men kan blive en god arvtager, for en hund er svær at undvære når man har haft den så længe. Man har jo et behov for at have et sådan kræ omkring sig, siger jeg, der ellers troede at jeg aldrig skulle have hund mere og nu har vi sådan et kræ igen.

Lisbeth sagde ...

Tak for jeres kommentarer.
Ja det har været et savn siden. Og en campingsommer uden hund!!!
Vi har mulighed for at få en Norsk Buhund fra Nordjyllan eller Halmstad i Sverige til august. Begge steder er der en tæve, der skulle komme i løbetid her til april. Vi krydser fingre.