søndag den 29. juli 2012

 Godt 2 uger gamle. Alle har øjne og når de ikke sover eller spiser karter de rundt i kassen. De øver sig i at gå. Det går fint, til de trimler omkuld.
             Hvor er den fjerde?..............................................Nå der!!


 Selv om man ikke kan gå og stå sikkert, kan man godt redde sig en tår, mens de andre to bliver vasket med den store vaskeklud.











 Kan pindene ikke bruges til andet, kan man da hvile hovedet.












Mums, det smager da godt. Godt de andre ikke har fundet ud af det..


Skal du have et slik med?












 Nej jeg vil hellere ud til mor!
Ups! ! !










Men jeg ku', uden at nogen så det!!!

Den gule er den mindste og den førstefødte. Han var den første, der fik øjne, og han er åbenbart stadig den første til nye ting.
Farverne er nr.1 gul, nr.2 grøn, nr.3 rød og nr.4 blå


søndag den 22. juli 2012

Hvalpene er nu over en uge gamle. Den store, som er den sidstfødte, vejer over 800g, og de andre ligger lige over og under 700g. Og den førstefødte har åbnet øjnene, det er vist tidligt. Aktiveteten i hvalpekassen er stadig sove,kravle og drikke. Mia er en førsteklasses mor. Ved det mindste piv er hun inde hos dem. Og de bliver vasket efter alle kunstens regler. Så jeg behøver ikke at bekymre mig om hvalpene. Det klarer Mia. De har dog et dagligt motionsprogram. Jeg stimulerer dem efter The Biosensor Program. Om et par uger er det dog helt andre stimuli, der skal til. Det skulle jo gerne blive superhunde.
Der er reserveret en han og tæven.

torsdag den 19. juli 2012

Livet i hvalpekassen

tirsdag den 17. juli 2012

                                                        Kampen i mælkebaren
                                                         Så fandt man hver sin plads
                                       Det er meget trættende at skulle kæmpe for at få sin mad

lørdag den 14. juli 2012

Familiehygge

Efter en meget rolig nat er det ren familiehygge.

 Den 4. hvalp ligger på tværs under de 3 andre
"Barneværelset" med varme på en regnvejrsdag, varmelys hvis nødvendigt og skammel til menneskemoderen.


Sker der noget i huset, skal Mia lige følge med og går fra hvalpene, men hun vender hurtigt tilbage. De bliver puslet og slikket til den store guldmedalje, og de har taget pænt på siden i går, mellem 15g og 35g til i dag klokken 13.30

fredag den 13. juli 2012

4 små hundehvalpe. 3 hanner og en tæve.

Mia har gået hele dagen og kradset rede gispet og halset. Vadet ud og ind. Prøvet at bygge rede i haven. Virket som om hun skulle have afføring, men der kom ikke noget. Været i vildrede, for man besørger jo ikke inden døre. Men til sidst fandt hun ud af det, og da den sidste var kommet kunne hun få ro til at lægge sig, og de små kunne få noget mælk
Den første kom 13.30
og den sidste 16.20.

søndag den 8. juli 2012

Den sidste ventetid




Nu er hun blevet rigtig bred, og også noget bredsporet. Det går ikke så stærkt, fuglene skal dog stadig motioneres lidt, når vi er ude på en gåtur.
Men det er bedst at ligge ned når man skal fotograferes.
Mælkebaren er næsten færdig. Så bliver det spændende om der kun er en til hver eller de får flere at vælge imellem.

torsdag den 21. juni 2012

Er du interesseret i hvalpe, kan vi kontaktes på: lhelth@gmail.com


tirsdag den 19. juni 2012

Madonna er blevet parret med  AB Krunk  DK18667/2007






Hvalpenes stamtavle kommer til at se således ud.
 

mandag den 18. juni 2012

Norsk Buhund

Vi synes det er en pragtfuld hund.

Vi vil gerne , at der kommer flere Buhunde.

 Så vi håber at kunne levere nogle rigtig gode hvalpe.

Gnipagrottans Madonna venter hvalpe midt i juli måned.

I kan læse om racen ved at følge på mine links

torsdag den 26. maj 2011

Møbius


Ja så er møbius færdig. Den har siddet på rundpinden de sidste par år. Der er kun blevet strikket på den, når jeg ikke havde andet i gang. Garnet er ukendt, det var et tilbud engang, og jeg faldt for farverne, mon ikke der er noget silke i, og det er meget tyndt. Jeg strikkede på pinde 4, og jeg har slået op på "den smarte måde".
For at få siderne ens har jeg skiftet mellem ret og vrangpinde og lidt huller, men til sidst fandt jeg ud af at vende, så jeg kunne strikke ret hele tiden, det er lettere, hvis man skal læse eller se fjernsyn samtidig.
Men jeg sad og fik lyst til at strikke et sjal med kniplingsmønster af garnet. Måske efter inspiration af Fiori di Sole? Jeg har stadig 35 g, og møbius vejer 55 g, så måske piller jeg det op igen en dag.












tirsdag den 24. maj 2011

Strik


2 år og 12 dage. Ja det er længe siden. Og hvad er formålet så med en blog? Efter flere overvejelser kommer jeg igen fordi...

Der er stadig gang i strikkeriet, og hvis det skal vises frem og kommenteres af mig og måske andre, må det være måden. Og hos webstrikkerne er det let at henvise til en blog.

Som I ser, har jeg strikket Camomille. Jeg har brugt Liselottes (Slagt en hellig ko) oplæg og brugt højlandsuld fra Garnudsalg i 2 blå farver, mørk og lys demin. Det var lidt råt at strikke, og jeg synes, jeg kunne fornemme spindeolien, men efter vask og udspænding, blev det blødt og dejligt. Det målte 52 cm før sidste bort, men efter udspænding blev det lidt større! Det bliver dejligt om aftenen på vores campingtur til sommer.






tirsdag den 12. maj 2009

Og strikkeriet? Jo der er gang i det.

Hvad er så dette???




Ja, det er mange masker på en snoet lang rundpind. Det er såmænd en møbius. Jeg ved ikke hvornår jeg stopper.




Men der er også gang i Lady'en. Nu mangler der kun det ene ærme, og der er kun lige garn nok.






Tiden er en sjov størelse. Den går langsomt og hurtigt, og dog er det den samme tid.


Vi venter på en lille ny buhund. Nu håber vi, at hun ligger godt og vokser i buhundebugen på Ruth i Gnipagrottans hundekennel i Halmstad i Sverige, men man kan jo kun håbe. I så fald kan vi hente hende omkring 1. september. Der er længe til! Og det føles lang tid at være uden hund. Vi savner Sille daglig. Hun er der ikke om morgenen, når vi kommer hjem og når vi er i campingvognen. Hun står ikke og følger levende med i, hvad der sker på køkkenbordet, om der skulle falde noget ned.


Og samtidig går tiden hurtigt, når man oplever mange ting.
Vores store fest, 60+60+12½. Den blev rigtig dejlig. Den kan vi leve på i mange år. En fest med mange indslag. Selvfølgelig dem vi selv kom med. Længe leve traditionerne! Men dertil alle de ukendte. Sange, taler og musiske indslag. Det var bare så pragtfuldt. Og da Sussi og Leo, eller var det Per og Lis "Ikke kunne komme" måtte vi jo selv spille til dans. Det var sjovt! Vist nok også for vores gæster. Hvor tit oplever man, at værtsparret selv spille op.


torsdag den 12. marts 2009


Det blev en slem måned vi skulle igennem. Vores kære Sille begyndte at vælge maden fra, og tilsidst var der intet tilbage hun ville spise. Det viste sig, at hun havde et sår i mavesækken, sandsynligvis kræft, så det har gjort ondt, ligemeget hvad hun prøvede, så den 4. marts sendte vi hende op i hundehimlen.

Hun blev knap 10 år.

Strikkeriet er gået lidt i stå.

Det var bedre at have tankerne nede i en bog eller andet, så man ikke hele tiden tænkte på hende i dagene lige efter.

Men vi prøver at finde hendes efterfølger. Det skal også være en Norsk Buhund. Har man først levet sammen med en Buhund, kan man ikke forestille sig noget anden.

mandag den 16. februar 2009

Strikkeprojekter

Lige nu?
Som næsten altid - et par strømper til et familiemedlem.
Og så skal jeg i gang med skyggestrik.
Første forsøg:





og næste projekt:

En strikkeprøve til en top eller lille vest fra "Skyggestrik", men garnet passer ikke til opskriften, så nu må vi se.

Og som mange andre strikker også jeg en FLS, - i Top Print - . På pinde 4 passer strikkefastheden med opskriften. Farven er lidt mere lilla/rødlig end billedet viser.

Lilla, blå og stærk pink er lige mig.


Jeg er næstem lige blevet færdig med superKarlas Ønskekappe.
Jeg tror jeg vil prøve at valke den lidt. Den må gerne blive lidt mindre og mindre sart.


Dette fine sjal fil min niece øje på, så det flyttede til København.














Jules i strikket poncho og hue

Dåbsbarnet i sin fine poncho med tilhørende hue
Posted by Picasa
Håndarbejde har altid været min interesse. I mange år har jeg syet en del, men de sidste par år er det strikkepindene, der har været mest gang i.

Jeg fandt og blev medlem af webstrikkerne sidste år, og så blev det lidt spændende også at lave en blog, hvor jeg vil fortælle og vise lidt af mit strik, fortælle om min hund samt vise lidt billeder fra vores campingliv.

Samtidig kan jeg også gøre lidt reklame for vores fælles interesse: musikken og ikke mindst vores DUO: Lisbeth og Kurt. Så I er meget velkomne til at kigge ind på vores hjemmeside www.lisbethogkurt.dk
Strik til de små kan sætte gang i meget.
Denne lille gut skulle have en dåbsgave, og det fik han. Siden er det gået slag i slag med strikkepindene.